| Fakta om engangsmundbind – Det tager 450 år for naturen at nedbryde et engangsmundbind – Alle danskere bruger i snit ét engangsmundbind om dagen, svarende til næsten 6 millioner hver dag – Danmark har bestilt omkring 1,7 milliarder engangsmundbind under COVID-19-pandemien |
Eksperter frygter, at engangsmundbind kan blive det næste store plastikproblem. Det skyldes særligt indholdet af plastik i engangsmundbind, der kan nedbrydes til mindre stykker, hvis de ikke bliver smidt i skraldespanden, og dermed ender i naturen.
Af Kristoffer Lindegaard og Mikkel Brandt
Det startede tilbage i august sidste år, hvor regeringen, i kampen mod covid-19, valgte at gøre brugen af mundbind obligatorisk flere steder. Selvom det bliver brugt som et værnemiddel mod virus, har det skabt nye udfordringer for Danmark og resten af verden.
De karakteristiske blå engangsmundbind indeholder nemlig plastik, selvom man ikke umiddelbart skulle tro det. Denne type plastik er særligt farlig for miljøet, da det kan indeholde plastikfibre i mikrostørrelse. Det betyder, at de kan frigive mere mikroplastik end en plastikpose, og det sker hurtigere, hvis de ellers får lov at ligge i naturen. Derfor frygter eksperter, at mundbind kan blive det næste store plastikproblem, hvis vi ikke bliver bedre til at undgå, at de ender i naturen.
EXPLAINER: Se explaineren om mundbinds indvirken på miljøet i video ovenfor.
Mundbind udgør en risiko, hvis de ender i naturen
Ifølge Elvis Genbo Xu, der forsker i miljøtoksikologi og nanoplastik ved Syddansk Universitet, er der tale om et stort miljøproblem, hvis engangsmundbind ender i naturen i stedet for i skraldespanden:
“Hvis et mundbind ender i naturen og går ind i en nedbrydelsesproces, så kan ét enkelt mundbind blive til mere end en million stykker mikroplastikfibre. Det er virkelig et alvorligt problem for miljøet.”
Brugen af mundbind er eksploderet under corona, hvor de er blevet gjort obligatorisk i mange lande. Faktisk bliver der produceret lige så mange mundbind, som der bliver produceret plastikflasker i øjeblikket. Den anslåede produktion af mundbind befinder sig på omkring 43 milliarder om måneden.
Alligevel har vi i Danmark ikke et system, hvor man kan komme af med sine engangsmundbind til genanvendelse, som vi eksempelvis har med genbrug af plastikflasker.
Men det handler, ifølge Elvis Genbo Xu, om mundbindenes pludselige indtræden i såvel det danske som det internationale samfund. Man havde simpelthen ikke infrastrukturen til opgaven, selv ikke i et land som Danmark. Derfor var og er der stadigvæk ikke en genanvendelsesplan for de mange mundbind, der strømmede ind over landet. Men håbet er, at der kommer større fokus på de store plastikproblemer, som vi nu står over for.
“Jeg tror ikke, at alle folk er klar over problemets størrelse”, siger Elvis Genbo Xu.
Men Elvis Genbo Xu står ikke alene tilbage med sine bekymringer på naturens vegne. Patrik Fauser, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, tilslutter sig bekymringerne. Han er særligt bekymret for konsekvenserne, hvis der skulle ende mundbind i havet:
“Vi står med problemet, når plastik i havet bliver nedbrudt af sollyset. Hvis fisk eller andre dyr indtager plastik i mikro- eller nanostørrelse, så kan det virkelig gøre skade”
Ifølge Patrik Fauser handler det særligt om de stoffer, der findes i plastik. Det er ikke altid klart, hvilke stoffer plastikken indeholder. Men det er ikke desto mindre farligt, hvis de skulle blive indtaget af fisk eller mennesker, der spiser fiskene, da disse stoffer kan være kræftfremkaldende.
Skraldespande og stof kan være løsningen
Mette Ranfelt, der er miljøpolitisk chefrådgiver for Danmarks Naturfredningsforening, er enig i, at det er et problem, når mundbindene havner i naturen. Hun mener helt generelt, at der skal mere fokus på affald i naturen:
“Ét mundbind i naturen er ét mundbind for meget. Det samme gælder for andet affald. Det er noget, vi skal have mere fokus på, da det er et stort problem for vores natur.”
I april var Danmarks Naturfredningsforening ude i naturen på den årlige begivenhed, Affaldsindsamlingen. Her blev der ifølge Mette Ranfelt samlet mere end 50.000 mundbind op, der lå i den danske natur.
Men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at danskerne efterlader deres mundbind i naturen. Ifølge Mette Ranfelt kan det være et tegn på overfyldte skraldespande, der blæser mundbindene væk, eller skraldespande, der ikke er lukket i toppen, således at fugle og andre dyr kan få fat i mundbindene og selv transportere dem ud i naturen.
Hun mener samtidig, at der skal gøres et større stykke arbejde med helt generelt at se på vores forbrug af engangsprodukter, da det ofte er produkter, der er designet til kun at blive brugt i kort tid, inden det bliver til affald, der havner i naturen. Det gælder ikke kun mundbind, men det kunne eksempelvis også være emballage til take-away, der er en affaldstype, de har set meget i naturen hos Danmarks Naturfredningsforening:
“Helt generelt ser vi gerne, at man går væk fra brug-og-smid-væk-kulturen. I stedet ser vi, at man bruger kræfter på at udvikle og designe produkter, der kan genbruges. Det kunne eksempelvis være stofmundbind til medicinsk brug, der kan vaskes, og derefter bruges igen. Hvis man har mulighed for det, giver det god mening at gå over til stofmundbind, og der er netop kommet en dansk certificeringsordning, som skal guide forbrugerne ift. at købe et godt stofmundbind”
Forslagene om stofmundbind og bedre skraldespande bliver mødt med begejstring hos Elvis Genbo Xu fra Syddansk Universitet:
“Vi ved, at en del af løsningen kunne være brugen af stofmundbind i stedet for engangsmundbind. De kan puttes i vaskemaskinen og dermed genbruges på en måde, der ikke er mulig med engangsmundbind.”
Han tilslutter sig i øvrigt Mette Ranfelt og Danmarks Naturfredningsforenings tanker om skraldespande, der udelukkende er til mundbind. I sin artikel på Syddansk Universitets hjemmeside beskriver han fire mulige løsningsforslag på problematikken. Her er to af forslagene netop skraldespande, der kun er til mundbind samt et skift fra engangsmundbind til stofmundbind.
Aarhus følger eksperternes råd om skraldespande
Løsningsforslaget om skraldespande udelukkende til engangsmundbind er taget i brug i Aarhus, hvor man havde erfaringer med mundbind, der lå og flød i gadebilledet og i den omkringliggende natur. Ren By Aarhus, som er en del af Aarhus Kommune, tog problematikken til sig:
“Da kravet om mundbind blev indført, var der en øget mængde mundbind, når vi kom rundt i byen. Samtidigt erfarede vi, at vores eksisterende skraldespande ikke var egnet til engangsmundbind, da det var en helt ny affaldstype. De fylder hurtigt en skraldespand op, og de er meget lette, så de blæser nemt væk”, siger Anders Laursen, projektleder for Ren By Aarhus.
Erfaringerne, fra disse skraldespande, er, at de bliver benyttet flittigt, og dermed hjælper med at indsamle de mange engangsmundbind. Med den store mængde affald af samme type, har man også undersøgt om mundbindene kunne genanvendes til andre formål. Dette kunne for eksempel være ved at kigge på en løsning fra RMIT University i Australien, hvor man genanvender engangsmundbind til at anlægge nye veje.
Aarhus Kommune har dog erfaret, at da vi i Danmark bruger engangsmundbind fra flere forskellige producenter, hvor man ikke kender materialesammensætningen, hvilket gør genanvendelse vanskeligt.
“Vi ved faktisk ikke præcis, hvordan de forskellige mundbind er lavet.”, siger Anders Laursen.
Stof er godt, men skraldespande er kommunal opgave
Problemerne med vores storforbrug af engangsmundbind er også blevet drøftet i Folketinget, hvor der er ifølge Mette Gjerskov, miljøordfører for Socialdemokratiet, har været flere diskussioner og forslag om at få lavet bionedbrydelige mundbind. Det har dog aldrig været på dagsordenen at få opsat skraldespande udelukkende til engangsmundbind i hele landet:
“Det ville ikke være nogen god idé. At bestemme nationalt præcis hvordan der skal opstilles skraldespande, ville ikke være relevant, da der er så mange forskellige behov. Det er en kommunal opgave at løfte”, siger hun.
Da flere stofmundbind nu er certificeret på samme måde som engangsmundbind, kunne man forestille sig, at man fra regeringens side ville opfordre til, at man skiftede engangsmundbindene ud med stofmundbind. Det er endnu ikke blevet drøftet i Folketinget, men Mette Gjerskov er ikke afvisende overfor udviklingen:
“Vi følger jo sundhedsmyndighederne og de anbefalinger, som de kommer med, men jeg synes, det lyder rigtig godt. Jeg er generelt positivt stemt overfor stofmundbind, hvis de ellers har den nødvendige sundhedsmæssige godkendelse”, siger hun.
